"Hans barndomsby hed Thisted, og han selv hed Terkel. I skolen var han ikke ligefrem et lys. Men på andre områder var han vågen og lærenem."
Sådan præsenterer Erik Bertelsen hovedpersonen i "Skuder på Limfjorden". Efter konfirmationen får han plads på en gård ved Vilsund, hvor han mødes med hårdt slid og onde ord. Men Terkel vil ikke finde sig i sådan et liv. Han vil finde lykken, hvor den så end må være. Erik Bertelsen er født i 1898 og død i 1969. Han debuterede med romanen Havets Børn (1921), mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Bertelsens vederhæftige folkelivsskildringer var i mange år blandt bibliotekernes mest udlånte.
Sådan præsenterer Erik Bertelsen hovedpersonen i "Skuder på Limfjorden". Efter konfirmationen får han plads på en gård ved Vilsund, hvor han mødes med hårdt slid og onde ord. Men Terkel vil ikke finde sig i sådan et liv. Han vil finde lykken, hvor den så end må være. Erik Bertelsen er født i 1898 og død i 1969. Han debuterede med romanen Havets Børn (1921), mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Bertelsens vederhæftige folkelivsskildringer var i mange år blandt bibliotekernes mest udlånte.
Format | Ljudbok mp3 |
Speltid | 08h 21m 03s |
Språk | Danska |
Kategorier | Ljudbok |
Författare | Erik Bertelsen |
Uppläsare | Kjeld Høegh |
ISBN | 9788726358704 |
Publicerad | 2019-10-18 |
Förlag | Lindhardt og Ringhof |
"Hans barndomsby hed Thisted, og han selv hed Terkel. I skolen var han ikke ligefrem et lys. Men på andre områder var han vågen og lærenem."Sådan præsenterer Erik Bertelsen hovedpersonen i "Skuder på Limfjorden". Efter konfirmationen får han plads på en gård ved Vilsund, hvor han mødes med hårdt slid og onde ord. Men Terkel vil ikke finde sig i sådan et liv. Han vil finde lykken, hvor den så end må være.Erik Bertelsen er født i 1898 og død i 1969. Han debuterede med romanen Havets Børn (1921), mens han ernærede sig som fabriksarbejder efter at have opgivet en læreruddannelse. Bertelsens vederhæftige folkelivsskildringer var i mange år blandt bibliotekernes mest udlånte.
Dela