Ib Michael er en vandhund. Han har altid følt sig i sit rette element både på og i havet: Han ror i kajak oppe ved Kikhavn, han har sejlet rundt på de syv have med Troels Kløvedal på Nordkaperen, og han har dykket i Kattegat og i Stillehavet. I denne bog skriver Ib Michael om sit havliv, og det gør han med sin sædvanlige sproglige energi, sit gode humør og sin appetit på at opleve verden og alt det, den har at byde på. Det er en smuk og taknemlig lovsang til havet og alle dets glæder og lyksaligheder; men det slutter med en apokalyptisk skildring af den forfatning, havet nu er i: forureningen, ikke mindst af al den plastic, der sejler rundt i det og efterhånden opløses i mikropartikler, der optages i levende organismer med uoverskuelige konsekvenser.