I Harry Søibergs De levendes land fra 1921 møder vi Kirsten på hendes bryllupsdag. Alle er begejstrede for, at den unge pige skal starte sit nye liv som husmor på en fjerntliggende gård, men allermest er de nysgerrige efter at se den fremmede brudgom, Niels Karre. Han er bleg og sagtmodig, og hans blik er tungsindigt og alvorligt, da Kirsten møder ham ved alteret. Hvem er denne mand, som hun nu skal dele sit liv med? Han beder aftenbøn og kalder sig kristen, men Kirsten opdager hurtigt, at hans handlinger ikke just udtrykker næstekærlighed og gavmildhed. Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.