'Hvor der er liv, er der håb', siger et godt gammelt ord, og selv om mange af personerne i Vi blir jo ældre har modtaget indtil flere vink fra forgængeligheden og måske har lyst til at trække dynen definitivt op over næsen, så spræller de alligevel. Det er det paradoksale: At der i selve resignationen er indbygget en modstand, og at atten noveller om tilværelsens udgangsfase kan være både lystige og groteske.