Inspiration

12 biografier du ikke kan gå glip af

næsten 2 år sidenAf Sesamy team

Livet - tæt på

Elsker du at fordybe dig i mennesker, der af en eller anden grund har betydet noget særligt eller gør en stor forskel?

Vi har samlet et udvalg af 12 stærke biografier, hvor du kan komme helt tæt på mennesket. Du kan opdage nye nuancer ved en person, du troede, du vidste alt om og blive klogere på verden og menneskerne i den.

Jeg er her jo

De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv. Hun er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.

Køb her

Man sagde hun slog sin mor ihjel

Denne historie begynder med tre mennesker, mor, far og datter, i et hus i en skov langt ude på landet i den nordjyske by Suldrup. Moderen bliver dræbt, og de to overlevende, faderen Jan Flachmeyer og datteren Louise Laursen, er eneste vidner. Kun de to kender den sande historie, men de har dybt modstridende forklaringer på hvad der skete den varme sommernat den 29. juli 2006. Mordet er aldrig blevet opklaret og far og datter beskylder gensidigt hinanden for drabet. Dette er bogen om en af Danmarkshistoriens mest bemærkelsesværdige mordsager ”Suldrup-drabet”, et uopklaret mord uden konkrete beviser eller motiver. Det er også historien om en trist familieskæbne og en barndom fyldt med druk, vold og alkohol. Men mest af alt er det Louise Laursens historie om de 14 måneder hun sad varetægtsfængslet i arresthuset i Aalborg afsundret fra verden, anklaget for en forfærdelig og utilgivelig forbrydelse - hun ikke havde begået.

Køb her

Nøgen

Alessandra Gigi Staunstrups historie er en øjenåbnende rejse gennem det danske stripmiljø, men også en skæbnefortælling, der kryber ind under huden. Historien begynder i underklassens nødspor og slutter i overklassens overhalingsbane. Intet er normalt på Alessandras utraditionelle dannelsesrejse. Fra brændt barn og ung og vild på Vestegnen. Til champagnepige i et dansk jetset, hvor pengemænd i dyrt tøj hænger ud med unge kvinder uden nogen af delen

Køb her

En skidt knægt

Mor skal dø, for at Henning kan leve. En søn tynget af morens skam, en stikirenddreng i forældrenes stillingskrig og et forsømt barn, der suges tomt for selvværd. Morens ambitioner på sønnens vegne er så stærke, at hun nægter ham adgang til farens kærlighed. Henning Jensen har efter GENNEM GLASVÆGGEN med samme unikke sproglige kraft og samme hudløse ærlighed skrevet et erindringsbind om en barndom, der bliver nøglen til at forstå det voksne sinds dybe huller. Han skåner ingen, slet ikke sig selv. EN SKIDT KNÆGT er et flot komplekst dobbeltportræt af forældrene, hvor ikke mindst morens skyggesider foldes skånselsløst ud.

Køb her
Få 20% rabat på din første ordre

Abonner på eksklusive nyheder og tilbud – og 20% rabat på din første ordre

Vælg en kategori

    Din kurv

    Din kurv er tom